At rejse er at leve, lyder et ordsprog. Men langt de fleste mennesker ved også, at det kan være rigtig dyrt at komme afsted på ferie og rejse rundt i verdenen. Så ville det i stedet have været billigere at blive derhjemme og ’leve’ der i stedet for.
Men du kan skam stadigvæk have en fremragende tur på din rejse, samtidig med at du sparer penge. Læs med her for at se nogle gode tips.
Undgå at spise ude hele tiden
Noget af det, som vi bruger rigtig mange penge på, når vi er ude at rejse i et andet land, er at spise ude. Vi nyder at gå på diverse cafeer restauranter og lignende. Måske smutter vi også lige forbi en bager på vej hen til den næste turistattraktion. Og der er da også noget særligt ved at kunne sidde og nyde en alt for dyr toast nede ved den store å i Venedig. Men er det nu også pengene værd?
Der er ingen, der siger, at du ikke kan bruge en god håndfuld af dine penge på at spise på gode spisesteder. Men behøver alle måltider at blive foretaget på en restaurant?
Prøv når det er muligt at leje et hotelværelse med et lille tekøkken og bord, så du har mulighed for at lave mad hjemme på hotellet. Eller prøv eventuelt at leje en lejlighed i en uges tid, hvor der også er et køkken til stede. Ved at købe ind i et supermarked og lave din egen mad og eventuel smøre en madpakke til resten af dagen kan du komme til at spare mange penge. Du kan også vente med at købe din rejse til sidste øjeblik og på den måde spare mange penge.
Brug offentlig transport når muligt
Det kan være fristende at hoppe med en taxa eller to, når vi er ude at rejse. Det er noget så udmattende at skulle navigere rundt i en by, som man ikke kender, og hvor de lokale måske ikke engang taler et sprog, du forstår. Men en taxa er nu ofte også en noget dyr transportmulighed, og ofte er det ekstra dyrt for turister at tage en taxa, end det er for de lokale i området…
Prøv så vidt muligt altid at benytte offentlig transport. Ofte er det slet ikke så bøvlet igen, og når du først har lært systemet at kende, så vil du hurtigt opdage, at det egentlig er ret nemt. Diverse metrosystemer og lignende minder desuden meget hinanden på tværs af lande og storbyer. Og derfor vil din erfaring med at navigere rundt i en storby i ét land og kunne hjælpe dig på dine senere rejser rundt omkring i verdenen.
Hvis du gerne vil se flere forskellige steder i det samme land, så kan du eventuelt også vælge at hoppe med et tog fremfor at leje en bil. Det er ofte et billigere alternativ, og ret ofte er det slet ikke så svært igen.
I dag er der desuden kommet mange gode apps, du kan downloade på din smartphone, hvor du hurtigt og nemt kan oversætte de forskellige ord omkring dig, så du nemmere kan navigerer rundt.