Sammenlign priser
på bredbånd
Få internet i hjemmet til markedets bedste priser. Vi samler priser på bredbånd for dig,
du skal bare vælge den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.
Få internet i hjemmet til markedets bedste priser. Vi samler priser på bredbånd for dig,
du skal bare vælge den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.
Internet er en essentiel del af ethvert hjem idag. Langt de fleste danskere har fastnet bredbånd, altså gennem et kabel i hjemmet. Denne løsning er at foretrække, fremfor det mobile bredbånd, fordi det giver en mere stabil forbindelse, det er ofte hurtigere og så er det billigere. Men hvad skal man kigge efter, når man skal ud og vælge bredbåndsudbyder og abonnement? Der er en faktisk flere ting man bør overveje – og det vil vi forsøge at hjælpe dig med her.
Prisen – Hvad koster bredbånd?
Prisen på bredbånd afhænger af flere forskellige ting, men den primære variabel er hastighed. Jo hurtigere bredbånd du ønsker, jo mere skal du også betale. Typen af forbindelse er også afgørende, altså om det er via telefonstikket (DSL), TV-stikket (COAX) eller fibernet. DSL og COAX er de billigste løsninger og priserne på disse er typisk ens. Fibernet koster som oftest mere, men man kan derimod også få langt højere hastighed og øget stabilitet – dog er det ikke alle der har adgang til fibernet. Hvis du vil tjekke om du kan få fibernet, så kan du gøre det ved at slå din adresse op på en udbyders hjemmeside.
Derudover er det værd at kigge efter om du skal betale for oprettelse, leje af udstyr (router, modem osv.) og tekniker besøg til etablering af forbindelsen. De forskellige udbydere kører ofte kampagner med gratis oprettelse, gratis første måned og lignende, som kan være værd at kigge efter, hvis man vil spare lidt penge ved oprettelsen af abonnementet.
Hvad er dine behov?
Inden du vælger din bredbåndsløsning er det vigtigt, at du klarlægger dine behov. Dine behov og det du bruger dit internet til afgør som regel hvor mange mbit du skal have, og dermed også prisen på dit bredbåndsabonnement. Vi vil her kort gennemgå nogle af de ting, du skal tænke over, når du skal klarlægge dine internetbehov.
Hvor mange brugere/enheder er der i husstanden?
Jo flere brugere og enheder, der er på forbundet med dit internet, jo mere belastes det. Højere belastning betyder langsommere internet, hvis ikke du har en stærk/hurtig nok forbindelse. Det har altså en betydning om i er to, der bruger internettet eller om i er fire eller fem. Det kan være at du kan spare nogle penge ved faktisk at gå et step ned i hastighed, fordi du har en rigeligt hurtig forbindelse til det antal personer/enheder, der er i din husstand. Omvendt kan det også være, at du bliver nødt til at opgradere, hvis internettet kører lidt langsomt, når der er mange på.
Hvad bruges internettet til?
Når vi er igang med at snakke om belastning af internettet, så har brugen af internettet naturligvis også en stor betydning. Streaming, gaming og lignende belaster internettet væsentligt mere end normal browsing. Det kan også være du arbejder med store filer online eller på anden måde udfører arbejde, der belaster netværket meget, og derfor har brug for en hurtigere forbindelse. Dette kan du tænke over i kombination med ovenstående omkring antallet af enheder i husstanden. Mange har hurtigt fire enheder der streamer, en Playstation eller Xbox der kører online spil, en computer der kører online spil og lignende – og har man her en for svag/langsom forbindelse, så vil der formentlig opstå problemer.
Det kan desuden også være relevant at kigge på upload hastigheder, hvis du arbejder med store filer, som på den ene eller anden måde skal “sendes” via internettet. Download hastighederne er ofte højere end upload hastighederne, primært fordi de fleste udelukkende “henter” indhold fra internettet, altså f.eks. ved browsing og streaming. Men det kan være, at du skal uploade videoer til Youtube eller Facebook, streame via Twitch eller Youtube eller uploade store filer til en server. Jo højere upload hastighed du har, jo hurtigere kan du sende indhold og filer til andre.
Altså konklusionen på dette afsnit må være, at det er vigtigt at tænke over hvordan og hvor meget internettet bruges, inden man vælger et abonnement. Der er ingen grund til at vælge det helt dyre abonnement, hvis du f.eks. bor alene eller i er to i husstanden – her kan der altså være penge at spare.
Hvor stor er din bolig?
Hvis du har en stor bolig eller en bolig i flere plan, så skal du være ekstra opmærksom, hvis du vil have god forbindelse i alle rum. Der vil formentlig være behov for en lidt bedre forbindelse og fibernet vil klart være at foretrække. Derudover så skal du også være opmærksom på, at det kan kræve lidt mere og dyrere udstyr, hvis du vil have en god forbindelse i alle rum. Det kan være at du skal opgradere din router og ofte vil en eller flere “WiFi extenders” også være nødvendige. Disse extenders forbindes med din router og kan placeres rundt omkring i huset, så internettet når ud i alle rum og hjørner af din bolig.
Der er altså nogle ting man skal tænke over, når man vælger bredbåndsløsning. Der er penge at spare, hvis man bruger lidt tid på at tjekke udbydere, priser og abonnementer. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på mail@valiente.dk, så skal vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig.